Klima

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Bæredygtig transport

Med klimavenlige løsninger inden for byudvikling, trafikafvikling, kollektiv trafik, broer, jernbaner og veje er der betydelige klimagas-reduktioner at hente. Rambøll kan pege på løsninger ved både etablering, omlægning og drift. 
Metroen
 

Hovedparten af verdens befolkning bor i dag i byer, hvor biltrafikken vokser drastisk. Rambøll leverer urbane klimaløsninger med fokus på bæredygtig byudvikling og en veltilrettelagt infrastruktur, som minimerer belastningen af miljø og klima.

Rambøll tilbyder helhedsorienteret planlægning af trafikafvikling, hvor vi styrker fremkommelighed og begrænser lokal luftforurening og udledning af klimagasser – bl.a. CO2-emissioner. Elementer heri er bæredygtig infrastruktur, afgiftsinstrumenter og anvendelse af miljøvenlige, alternative drivmidler. Vi inddrager også kollektiv trafik og forbedrede forhold for cyklister i bestræbelserne på at reducere CO2-emissionerne fra trafikken. Vi har eksempelvis indarbejdet sådanne elementer i Kolding Kommunes klimavenlige trafikplan.

Inden for fortætning af bygningsmasse som led i udvikling af nye byområder og ændret arealanvendelse af eksisterende områder, rådgiver Rambøll om reduktion af CO2 emissioner. Rådgivningen sker i forbindelse med såvel transport som byggeri.

Ved projektering af specifikke infrastrukturelementer som broer, jernbaner og veje sikrer vi, at projekterne medvirker til at reducere klimagasser. Vi indtænker også klimatilpasning, så risici minimeres i forhold til negative effekter på infrastrukturen forårsaget af klimaforandringer.

Ved planlægning af den nye Nordhavnsvej i København sikrer vi, at den kystnære tunneludmunding ikke oversvømmes ved fremtidige havvandsstigning.

 

Kontakt

 
Klavs Koefoed
Vicedirektør Infrastruktur & Transport
T+45 5161 6260
Ekmk@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk
 
Hanne Christensen
Direktør Miljø
T+45 5161 8436
Ehnc@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk
© Klima  -  klima.ramboll.dk  -  printet 
© Klima    ramboll@ramboll.dk    +45 5161 1000