Overbelastede afløbssystemer ved kraftige regnhændelser og oversvømmelser omkring vandløb og vådområder er blevet hverdag. Vi tager højde for konsekvenserne af klimaforandringerne ved design af tekniske anlæg såsom vej og baneanlæg, byggeri, affalds-, vandforsynings- og spildevandssystemer samt energianlæg.
Rambølls modeller og risikovurderinger for oversvømmelse fra hav, vandløb og afløbssystemer udgør et kvalificeret beslutningsgrundlag for investeringer i byggeri og infrastruktur. Miljømæssigt og økonomisk bæredygtige løsninger hviler på en vurdering af oversvømmelsesrisici og estimerede omkostninger til klimatilpasning. Investeringer i klimatilpasset byggeri og infrastruktur sikrer samfundsværdier og basale vilkår for mennesker, så man undgår undgår ubehagelige menneskelige og materielle omkostninger i forbindelse med ekstremvejr og vandstandsstigninger.
Vi inddrager klimaforandringerne i vores rådgivning inden for naturgenopretning, arealforvaltning og grundvandsbeskyttelse. Vi inddrager klimaforandringernes påvirkninger på arter og naturtyper proaktivt i vurderinger og planlægning, herunder etablering af afværgeforanstaltninger.
I Gentofte og Gladsaxe kommuner har vi arbejdet med simuleringer af, hvad der sker, når kommunen rammes af så kraftig regn, at afløbssystemerne ikke kan følge med længere. Vi har på den baggrund anbefalet indsatsområder, så kommunens infrastruktur og systemer er forberedt til de forudsete klimaforandringer.