Rambølls ydelser dækker stor set alle aspekter af energiområdet. Vi udvikler og effektiviserer produktion, distribution og anvendelse af energi for at reducere udledningen af klimagasser, herunder CO2, og for at forbedre økonomi og forsyningssikkerhed.
Vi tilbyder ydelser inden for planlægning, projektering og udførelse af anlæg baseret på fjernvarme, kraftvarmeværker og vedvarende energiformer som biobrændsler, brint, affald, solenergi og -varme samt vind. Vi har rådgivet i projekter såsom Maabjerg bioenergianlæg og SYSAV affaldsforbrændingslanlæg i Malmø.
Vi arbejder med alle former for rådgivning indenfor fjernvarmeområdet og har bistået fjernvarmeselskaber overalt i Danmark. I de seneste år har indsatsen især været rettet mod varmeplanlægning og konvertering fra individuel forsyning til fjernvarme, herunder udbygningen for Vestforbrænding. Deruden har vi inden for de seneste år ydet rådgivning om fjernvarme til myndigheder og energiselskaber i Rumænien, Rusland, Kina, Sydkorea og England.
Inden for solvarme er vi involveret i rådgivning om etablering af stort set alle storskala solvarmeanlæg i Nordeuropa. For VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab, har vi eksempelvis rådgivet om blandt andet solvarme.
I eksisterende energianlæg og industrianlæg identificerer vi muligheder for klimagasreduktioner og energibesparelser og vurderer løsningerne teknisk, risikomæssigt, økonomisk og organisatorisk ud fra en helhedsbetragtning.